Velkommen til Østen Om

Et døgn - praktisk

Et døgn går typisk

  • fra fredag til lørdag 

  • fra søndag til mandag.

Du vil have en lille lejlighed med opredt værelse, bad og køkken, særskilt fra resten af huset. Der vil typisk være tid til tre samtaler i løbet af døgnet, samt meditation, hvis det ønskes.

Priser  

  • Normalpris: 1900 kr.

  • Studerende: 1400 kr.

Uanset hvor mange samtaler, er prisen den samme.
Ved aflysning senere end 14 dage før tid, betales halvdelen af beløbet.


Goddag lille myre, sagde elefanten.

Goddag elefant.
Men lille?
Fylder jeg mig måske ikke helt ud?

(Læst i skoven på Modum Bad)

Du er her: 

Et døgn på Østen Om...

...hvor en samtale tager den tid, den ta'r.

Vi arbejder intensivt gennem et døgn med det, du/I kommer med. Undervejs benytter vi os af de redskaber, der er ved hånden, og en samtale kan få følgende fokus:

  • Terapi med familieopstilling, hvor man kan komme alene, som par eller med et familiemedlem, f.eks. forældre med et barn.

  • Faglig supervision især for mennesker, der har at gøre med omsorg for andre

  • Eksistentiel og åndelig medvandring

  • Teologiske refleksioner

  • Meditation og stilhed 

Vi har skoven, som er vores eget og dermed et sted med ro - og små stiger. På engen står en åben stillehytte. Og vi har et vildmarksbad, som vi er ved at gøre klar til besøgende også. Hør nærmere om brugen af det. 


MørkeTid

Af nød
tænde stearinlys
fordi lyset
har skjult sig
og skriften
er faldet fra væggene
som så sent som i går
havde kaldt os til live

(W. Bruners, på dansk © ele bonde)

 

Tillidsfuld

Jeg så mig tilbage
ind i natten
den var fuld af mørke
dyr, men
en engel havde
skubbet til
og vækket mig
og jeg vidste:
jeg lever!
nu mindes jeg
brødet i ørkenen
det for hver dag.

(W. Bruners, på dansk © ele bonde)

 

Passion
"...
kom der en kvinde med en alabastkrukke" (Markus 14,3)

Stadig mange dage efter
går duften af
nardusolie ikke
ud af huset.
Han havde brug for den.
Nattens sved
lugtede af angst.


(W. Bruners, på dansk © ele bonde
Kvinden, der salvede Jesus)



Fuldkomne 

er vi ikke, når vi
har vasket vores hår
heller ikke, når vi
har pudset vores sko
Heller ikke, når vi
elsker Mozart
...
Fuldkomne
er vi, når vi
lægger alt fra os og
springer let
over vandpytter
hører græsset gro
når regnen
rammer vores gåsehud
og vi holder udkig
efter underfulde ting:
efter himmelen
efter en trappe
ad hvilken vi stiger
op og ned
og der er én, der siger:
DU

(W. Bruners, på dansk © ele bonde)



Håbet

gennemtrænger
alle dine led -
de allerede dødsmærkedes
uudslettelige lyst
til fremtiden. 

(W. Bruners, på dansk © ele bonde)