Velkommen til Østen Om

Du er her: 

Inspirationskilder

Vi vil nævne fem inspirationskilder indenfor felterne teologi, etik, filosofi, pædagogik, terapi og vejledning. 

Den jødiske filosof Martin Buber og hans dialogik med en klar grundtanke om, at vi som mennesker er hinandens medskabere: "Jeg bliver til i mødet med et du", siger Martin Buber. Der er ikke tale om et subjekt over for et objekt, men om to personer, et jeg og et du, hvor mellemrummet mellem jeg og du er det afgørende. I dette mellemrum skabes livet. Deraf kommer også navnet på denne hjemmeside "LIV I SAMSPIL". For Martin Buber såvel som for os, er der altid implicit en tredje person, et tredje jeg, til stede, nemlig Gud.

Martin Buber har fået ekstra aktualitet i den tid, vi lever i, hvor der måles og vejes i tid, penge, standarder, kvalitet, udbytte osv. Mens vi måler og vejer, fokuserer vi på mennesket som subjekt og objekt og på det enkelte menneskes værdi i forhold til de opstillede normer. Dermed tages fokus væk fra det vigtigste, som ifølge Martin Buber er mellemrummet. Det mellemrum, hvor det mest dynamiske i livet foregår, det, der bliver virksom, når to mennesker virkelig er sammen, det, der giver livskvalitet ud over det målelige. Martin Buber er for os et nødvendigt korrektiv - og ikke nødvendigvis en modsætning - til det postmoderne samfund.

En anden inspirationskilde er den katolske Pallottinerorden (Societas Apostolatus Catholici, forkortet: SAC). Navnet stammer fra grundlæggeren Vinzenz Pallotti (1795-1850), som havde en livsnær og meget socialt engageret spiritualitet. Pallottinerne lægger i ord og handling stor vægt på at formidle, at Gud elsker alle mennesker. Deres kontekstuelle arbejde forbundet med en årtusind gammel spiritualitet har i hele verden skabt kraftcentre, hvor mennesker finder livshjælp i både fysisk og åndelig forstand.

Den tredje inspirationskilde er dr.theol. og digter Wilhelm Bruners. Han er født i 1940 i Meschede i Tyskland og er katolsk præst siden 1967. Han har boet i Jerusalem i knap 20 år fra 1987 - 2006, hvor han siden 1992 var leder af "Bibelpastorale Arbeitsstelle des katholischen Bibelwerks Österreichs in Jerusalem". På det østrigske hospice i den gamle bydel i Jerusalem har han holdt kurser for grupper fra Tyskland og Østrig med en spiritualitet, der udviste stort engagement for freden og situationen i Israel/Palæstina. Hans kurser og undervisning er præget af erfaringsrelateret, narrativt bibelarbejde, og han har afgørende præget den arbejdsform, der kaldes bibliodrama. Hans omfangsrige forfatterskab omhandler eksegetiske bøger, digtsamlinger og fortællinger. Han er især blevet kendt for bogen: "Wie Jesus glauben lernte" (Freiburg, 1988, Herderbücherei). Vi har efterhånden oversat de fleste af hans digte til dansk, og Wilhelm Bruners har venligst givet os lov til at udgive dem.    

Den fjerde inspirationskilde, som har givet indflydelse til vores måde at tænke på i den pædagogiske formidling af stof, er Ruth Cohn. Hun har ud fra psykoterapien har skabt en dynamisk model, kaldt TZI: die Themen Zentrierte Interaktion. Modellen kan bruges inden for utallige felter fra terapi over pædagogik til konfliktmægling, virksomhedsudvikling og meget mere. Kernen i TZI, som passer som fod i hose til Martin Bubers relationelle tænkning, er, at der er tre vigtige faktorer i en gruppeproces, som må vægtes lige meget: Den enkelte deltager "jeg", gruppen "vi" og det, vi er samlet om "temaet". En fjerde faktor er "globen", hvormed der menes den relevans, som "tema", "jeg" og "vi" har for den verden, vi lever i. I den temacentrerede interaktion ses konflikter og spændinger som frugtbare indfaldsvinkler i gruppeprocessen. 

Endelig vil vi nævne Institutt for Sjelesorg på Modum Bad i Norge. Vi har i siden begyndelsen af 1990erne en god kontakt med stedet og har arbejdet på instituttet et halvt år. Vi har ladet os inspirere af dets økumenisk teologiske fundament, personalets sans for æstetik og det åbne rum, der gør, at mennesker med vidt forskellige teologiske holdninger kan fungere sammen i respekt for hinanden, og ikke mindst i respekt for de gæster, der kommer til stedet for at få livshjælp og sjælesorg.