Velkommen til Østen Om

Himmelsspejlet mellem fliserne

Hvorfor vi ville have det, ved vi nu. Dengang kunne vi ikke helt forklare os. I hvert fald vidste vi, at det ikke var det, mange spurgte os om, da de så os arbejde. Er I ved at lave en dam? Nej. Skal der fisk i vandet? Nej. Skal der være planter i? Nej. Skal der et springvand i? Nej. Vi vil bare gerne have et vandspejl, eller mere præcist: et himmelsspejl. Og hvorfor dog det, når vi kan se lige op i himlen, og hvor himlen ovenikøbet er stor her ude? Jeg synes at kunne se i nogens ansigt det samme, som man på tysk kalder: Kinkerlitzchen – og morede mig lidt over det.

Sagen er, at vi godt kan lide at lege. Og denne gang handler det om at give os selv et hint i hverdagen for at opdage himlen på jorden, som når man kan se himlen genspejlet i en vandpyt. Vi har lavet en vandpyt ganske enkelt.

Måske også som en modvægt til de mange glatte overflader, der findes over alt i tiden. Alle skærmene, som vi kan tænde bag nedrullede gardiner. Glatte overflader, hvormed vi skaber lige den himmel, vi gerne vil have og gerne vil se. Vi kan vælge evig solskin eller det modsatte. Den glatte overflade udenfor vores vindue kan vi ikke manipulere med. Den viser bare himlen, som den lige nu er. Eller den påvirkes af det, himlen gør med regn, blæst, snevejr... Måske findes der en smule forudseelighed, men i så fald kan vi hverken gøre fra eller til. Det er som et stort ansigt, vi kan studere, ligesom vi studerer vores medmenneskers ansigt. Og alligevel er der stor forskel på himmelsansigtet og medmenneskets ansigt. Der er lidt mere af det hele.

Himmelsansigtet skifter farve hele tiden og alligevel kan vi stole på, at den vil lysne om morgenen og mørkne om aftenen. Der er noget så grundlæggende trofast over himlen og noget så utrætteligt bevægeligt. Som et ansigt, der ustandseligt kalder os ind i bevægelsen, påvirker os eller spejler os vores egen sindsstemning. Den kan, hvis vi indlader os på det, gøre os fortrolig med mange slags ansigter. Og så sker det i den trygge ramme mellem nat og dag.

Hele tiden siger den: det bliver nat igen, det bliver dag igen. Uanset, så bliver det dag igen. Uanset, hvor meget arbejde du har, så kommer der en nat. Uanset, hvor grimt nogen taler, så bliver det nat og dag. Uanset, hvor skræmmende glad nogen er, så bliver det nat og dag. Vi kan lytte til alle nuancerne og øve os. Den himmel, der gerne vil være på jorden i en vandpyt, er én med alle slags bevægelser. Den ligger ligesom dér mellem fliserne som en repræsentant for alverdens bevægelser og hvisker samtidig ømt og kærligt, som man hvisker til et barn: det bliver nat nu, og det bliver dag i morgen. Så vær du ganske rolig.

Vi kunne lege endnu en leg, nemlig den, at vi forestiller os at være vandet, der tager imod uden at vurdere noget som helst.

Så skal det være vores nytårsønske for os alle, at vi finder på mange lege og Kinkerlitzchen!   

Mandage og fredage og efter behov andre dage. Læs mere.

Et døgn, hvor du intensivt kan forholde dig til dit liv og det, der rører dig. Læs mere her.