Velkommen til Østen Om

Familieopstilling - heling af rødderne

17. -18. februar 18

Kurset giver deltagerne mulighed for at arbejde med vanskeligheder i parforhold, familie, vennekreds og på arbejdsplads. Men også at arbejde med livsspørgsmål generelt og se følelser, reaktioner, handlinger og valg i lyset af den eller de sammenhænge, der har haft en grundlæggende betydning for vores liv.

Et familiemedlem har del i familiens skæbnefællesskab, hvor forbundetheden rækker dybere end de informationer, den enkelte bevidst har modtaget. Familiemedlemmerne er vævet ind i hinanden gennem en bindende kærlighed, som ikke nødvendigvis mærkes, men som kommer til udtryk gennem medlemmernes indre holdning til hinanden. Denne kærlighed er stærkere end individets vilje og sikrer på denne måde samhørighed, beskyttelse, udligning og balance i systemet.

Med denne bindende og blinde kærlighed, som væver familiemedlemmerne sammen, bærer vi med på hinandens uløste forhold. Det kan være en smerte, der ikke har løst sig, noget, der ikke er blevet sørget over, følelser eller hændelser, der ikke er integreret, mennesker, der er udelukket, skyld, der benægtes.

Når det lykkes at bringe baggrunden for ubevidst lidelse, ubevidst skyld og loyalitet frem, vil der kunne vokse klarhed, kraft og indre ro.

En familieopstilling, hvor vi opstiller et familiebillede, kan gøre de ubevidste processer i vores relationer og i vores sjæl synlige. Og vejen til en seende og helsebringende kærlighed lægges fri.

Ledelse: Ele Bonde

Sted: Hos os i Lee, Østergårdsvej 14. Find vej under "Kontakt". Obs.: GPS kender ikke vores vej.
Tid: Lørdag den 17. februar kl. 10 - 18 og søndag den 18. kl. 9 - 17. 
Forplejning: Aftales nærmere.
Ønskes overnatning: Overnatning er mulig på Ådalen Retræte, som ligger 10 min. kørsel herfra. Giv besked her, særpris 250 kr., for to overnatninger 400 kr. Vi kan være behjælpelig med kørsel dertil. Derudover har vi et dobbeltværelse og et enkeltværelse. 
At komme hertil: Vi formidler gerne samkørsel, vær venlig at give din tilladelse ved tilmeldingen. Derudover kan vi arrangere hentning ved Bjerringbro st. omkring kl. 9.30. 
Pris: 1.150 kr. Faktura fremsendes.

Tilmelding her.

Om kærlighed

Lod og del

Læs her. Et kapitel i bogen "Ansigtets gåde".
Det handler om to former for kærlighed. Den ene er ubevidst og binder os til hinanden, den anden gør fri.