Velkommen til Østen Om

Tusind slægtled

Det onde og svære vil mærkes i fire slægtled.
Velsignelsen vil mærkes i tusind slægtled.
(omskrivelse af 2.Mosebog 34,7)

Familiesystemet er en sensibel størrelse, hvori de enkelte familie-medlemmer reagerer på en ubalance og søger at rette op på den. De yngste i slægten mærker ubalancen og gør deres til at genoprette familiens orden. Denne orden ligger dybt i mennesket og handler f.eks. om, at alle i familien må regnes med til familien og værdiges som dem, de er, med den skæbne, de har. Dvs. når et familiemedlem udelukkes eller ties ihjel eller tabuiseres, vil der være nogen, der ubevidst forsøger at repræsentere vedkommende i familien. Gøre opmærksom på personen med sit liv. Det er en forvikling med et andet menneskes skæbne.

En anden orden er, at alle må have den rette plads i familien. Børn skal have lov at være børn og voksne må bære deres voksne ansvar. Når voksne ikke bærer deres ansvar eller ikke er i stand til at tage sig af det, der er deres liv og byrder, vil et barn træde til og forsøge at gøre det for den voksne. Det er bare en uløselige opgave. Man kan ikke sone, sørge eller være vred på andres vegne og kommer til at forslæbe sig. Også det er en forvikling. 

Disse og andre skjulte dynamikker og forbindelser kan vi erkende gennem de systemisk fænomenologiske opstillinger. Vi ser, at forviklinger kan række fire generationer tilbage.   

Når forbundetheden med familien er accepteret og ansvaret erkendt og placeret, føler den enkelte sig løst og kan finde sin egen særlige vej - med familien som en kraft i ryggen. Det kan mærkes som en velsignelse, der har varet i tusind slægtled. 

 

 

Om kærlighed

Lod og del

Læs her. Et kapitel i bogen "Ansigtets gåde".
Det handler om to former for kærlighed. Den ene er ubevidst og binder os til hinanden, den anden gør fri.