Velkommen til Østen Om

Hvor kommer metoden fra?

Jesuitterne begyndte for mange år siden at formidle Bibelen til mennesker, der ikke kunne læse og skrive, ved at spille de bibelske beretninger med dem. Efterhånden som flere og flere lærte at læse, gik spillet i glemmebogen, indtil man i begyndelsen af 1980erne igen opdagede værdien ved at SPILLE fortællingerne - fortællingerne lukkede sig op på en helt anden og meget mere livsnær måde, end når de blot blev læst. Der blev udviklet en bred vifte af metoder, som alle fik betegnelsen bibliodrama. I dag er der metoder, der spænder fra religionspædagogik til terapi.

Jeg er uddannet hos Pallottinerne (katolsk orden) i Vallendar ved Koblenz i Tyskland efter en metode, der lægger vægten på sjælesorg og åndelig omsorg. Det er en fordybelse i den bibelske tekst og i sit eget liv, og der lægges vægt på, at det åndelige får en personlig forankring i den enkelte og den enkeltes relationer. Bibliodrama efter denne metode er sjælesorg og åndelig vejledning i grupper - hvor både det svære og det lette, det sorgfulde og det glædelige, det smertende og det helende kan få plads.

Således er bibliodrama ikke teater, men et bibelsk rollespil, hvor vi både er én af Bibelens personer, men også os selv - og derved bliver de bibelske fortællinger nærværende i eget liv og egen tro. Ved at spille bibliodrama, får man en stor personlig erfaring af Bibelen, men man får også en klar fornemmelse af den historiske og kulturelle kontekst, den udspiller sig i, samt erfaring af teologiske sammenhænge. Dog er det primære i denne metode, at mennesker begiver sig på vej sammen, for at reflektere over sit liv og sin tro.

På Østen Om kalder vi det bibelterapeutisk samspil, fordi det ofte opleves som en terapeutisk og helende proces. Hvor ordet bibliodrama ofte leder tankerne hen til teater, er bibelterapeutisk samspil umiddelbart nemmere genkendeligt og en bedre betegnelse for det, der rent faktisk sker.  

 

 

Stand still

 

The trees ahead and bushes beside you are not lost.

Wherever you are is called "here."

And you, you must treat it as a powerful stranger,

Must ask permission to know it,

And be known.

Listen, listen!

The forest breathes,

It whispers, "I have made this place around you,

If you leave it,

You may come back again, saying „here‟."

No two trees are the same to raven.

No two branches are the same to wren.

If what a tree or branch does is lost on you, then you are surely lost.

Stand still!

The forest knows where you are.

You must let it find you.

 

This poem of David Waggoner
is presented by David Whyte in session one,
"Our Home is So Close to Us".